Tyverialarm – med eller uden abonnement?

Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, er det store spørgsmål, hvorvidt du skal vælge en alarm fra et alarmselskab eller købe en lidt billigere alarm til hjemmet uden abonnement på et vagtselskab? Er tyverialarmen med abonnement en bedre løsning eller bare falsk tryghed?

Danmark har nordisk rekord i indbrud! Vi har over 8 gange så mange indbrud som i Norge og 4 gange flere end i Sverige. Tallet er dog en smule faldende. Dels på grund af en øget indsats fra politiet og dels fordi flere og flere danskere sikrer deres hjem med synlige udendørs overvågningskameraer og tyverialarmer.

Når der skal investeres i en tyverialarm, er det største spørgsmål oftest, hvorvidt der skal anskaffes en alarm med abonnement hos et af de store vagtselskaber eller der bare skal vælges en, der ringer til naboer og venner, når alarmen går.

Besparelsen ved at vælge den sidste løsning er til at få øje på. For dels er alarmen billigere i anskaffelsespris og dels slippes der for at betale løbende abonnement til alarmselskabet. Men hvad med sikkerheden?

Alarmselskaberne har et blakket ry

Flere og flere vælger alarmselskaberne fra, fordi de sjældent kommer frem, før tyvene er over alle bjerge. Selv tyvene synes at være klar over det, for det skræmmer dem sjældent nævneværdigt, at der sidder et alarm-skilt med et logo fra et af de store alarm-selskaber. De bryder bare ind, ganske som hvis der ikke havde været noget skilt.

Alarmselskabets rolle er derfor oftest at komme frem og sikre boligen og eventuelle spor efter røveriet er sket og tyvene er kørt med udbyttet. Det er da rart nok, men havde alarmselskabet været hurtigere fremme, kunne de måske have skræmt tyvene væk, før de fik tid til at flygte med tyvegodset.

Flere og flere vælger tyverialarm uden abonnement

Derfor vælger flere og flere en alarm til hjemmet, der ringer til naboerne eller de venner, der bor i nabolaget. Alarmen fungerer på nøjagtig samme måde, som den de professionelle alarmselskaber sætter op.

Men i stedet for at ringe til alarmcentralen, ringer den til de telefonnumre, der er kodet ind i den efter tur. Derved kan naboer eller andre bekendte i nærheden være fremme på få minutter og stresse eller ligefrem forhindre, at tyvene kommer i gang med røveriet.

For naboerne bør ikke forsøge at pågribe tyven. Det er både farligt og kan ende med, at de selv bliver anklaget for at have begået vold mod tyven. I stedet skal de tililende naboer og venner tage nummeret på flugtbilen, eventuelt billeder af de flygtende tyve og ellers bare forsøge at skræmme tyvene væk.

GSM tyverialarm uden abonnement er det smarte valg

En moderne GSM alarm med trådløse dør- og rumfølere er derfor det smarte valg. Den kræver ikke, at der trækkes en masse ledninger rundt i huset og kan oftest udvides med både videoovervågning og fjernstyring via en app på mobiltelefonen. GSM-alarmen reagerer også, hvis der er nogen, der forsøger at jamme mobilsignalet, tager strømmen eller forsøger at begå hærværk mod alarmen.

Men lad være med at sætte de alarmskilte op, der følger med alarmpakken. Dels har tyvene ikke respekt for dem og dels signalerer de, at du har noget, der er så værdifuldt, at du mener at det skal sikres med en tyverialarm.

Disclaimer

Comments are closed.